Thomas Kastrup-Larsen » Page 'Vi skal satse på grønne arbejdspladser'

Vi skal satse på grønne arbejdspladser

Vi skal satse på Vækst i grønne arbejdspladser

Regeringen har netop lanceret en vækstpakke på 17,5 mia. der skal være med til at kickstarte danske økonomi. Det er godt at der bliver gjort noget for, at sætte gang i beskæftigelsen, men vi kan i Aalborg Kommune og Nordjylland og selv gøre meget for, at skabe job og sikre virksomhederne gode udviklingsmuligheder.

Det kan vi bl.a. gøre ved at være målrettede i vores erhvervsindsats, så at vi satser på at skabe job og udvikling indenfor områder hvor vi i forvejen har gode kompetencer og dermed et godt grundlag, at arbejde ud fra. Et sådant område er, energi og miljøområdet, hvor der i Aalborg Kommune og Nordjylland i forvejen har rigtigt mange arbejdspladser, og hvor der på Aalborg Universitet, er meget nyttig viden der kan omsættes til konkrete produkter.

Derfor er energi og miljøområdet er også udpeget til et af indsatsområderne i Aalborg Kommunes erhvervsplan, hvor der knytter sig store forventninger til en positiv erhvervsudvikling. Vi har bl.a. igangsat erhvervsnetværket  Hub North, hvor 109 nordjyske virksomheder indenfor vindmøllebranchen, inspirerer hinanden til at udvikle nye produkter og arbejdspladser.  Vi igangsat netværk for bæredygtig energi, hvor vi hjælper virksomhederne til at spare energi, for bl.a. at skærpe deres konkurrence evne, og vi har igangsat netværket fleksenergi, hvor vi forsøger at udvikle kollektive energiforsyningsløsninger med henblik på eksport og forsyningssikkerhed.

Hertil kommer, at Aalborg Kommune netop har vedtaget et budget med det mest visionære investeringsprogram i forhold til energirenovering, tekniske energibesparende installationer, og solceller set til dato. Det er oplagt at bruge disse investeringer strategisk, så vi både får energibesparelser og er med til at styrke det nordjyske erhvervsliv. Her tænker jeg på byggebranchen, leverandører og på forskning og udvikling. Måske kan vi udvikle nye produkter der kan sætte nye standarder og blive eksportsucceser. Der er ingen tvivl om, at f.eks. solcelle området står foran et gennembrud, og hvis vi i Nordjylland og Aalborg Kommune arbejder målrettet og strategisk i forhold til solceller, kan der ligge mange arbejdspladser her.

En af de ekstra positive ting ved energi og miljøområdet er, at arbejdspladser indenfor dette område, findes indenfor et bredt spekter af fag, således at der f.eks. både er mange faglærte og ufaglærte jobs i vindmølleindustrien, mens der også arbejder rigtigt mange højtuddannede ingeniører. Det er på det seneste næsten lykkes, at indhente det ubehagelige ledighedsefterslæb Nordjylland og Aalborg Kommune traditionelt har haft i forhold til det øvrige Danmark. Det kunne være rigtigt rart hvis vi for en gangs skyld kunne være dem, de andre kiggede på, når de skal lægge nye strategier for, hvordan man skaber nye arbejdspladser og udvikling. Det er ikke umuligt, men det kræver at vi skal satse målrettet der hvor vi har et godt grundlag at arbejde ud fra, ligesom vi skal være handlekraftige når mulighederne byder sig.

Stil et spørgsmål?

Top of page /