Aalborg seniorsport De første der kommer til at træne i Nordkraft
Ældre skal prioriteres højere i forhold til haltider
Sundhedsfremme og forebyggelse betyder rigtigt meget i dag. Særligt i forhold til de ældre, som har brug for at holde sig i gang med fysisk aktivitet for at undgå kroniske lidelser, styrke muskulaturen så faldulykker kan undgås og for at få energi og livskvalitet i hverdagen. Mange aktiviteter kan foregå i byrummene og i det åbne land, men når dagene bliver korte og efterår og vinter presser sig på, har de ældre brug for at kunne være indendørs i forhold til at kunne lave deres aktiviteter. ”Her løber vi desværre ofte panden mod en mur, da skolerne, og idrætsforeningerne sidder tungt på haltiderne og ikke har tradition for at levne tid og plads til de ældre. De ældre bliver derfor i mange tilfælde kostet rundt på forskellige tilfælde tidspunkter, som ofte skifter og ofte gør det umuligt at lave holdtræning m.v. udtaler Kirstine Langagergaard (Leder i Aalborg Seniorsport).
Aalborg seniorsport – De første der dyrker idræt i nordkraft
Det synes jeg ikke er godt nok, og det bør kunne tilrettelægges bedre. Også uden at det går ud over børnene. Jeg har derfor taget sagen op og sammen med Aalborg seniorsport været i dialog med skole og Kulturforvaltningen for, at finde en bedre og mere permanent løsning, og resultaterne er allerede ved at komme. Aalborg seniorsport får nu som den første idrætsforening, faste holdtider i Nordkraft, hvor de ældre får rigtigt gode muligheder for at dyrke motion. ”Det er vi rigtigt glade for, det giver os nogle helt nye og spændende muligheder, men det løser ikke alle vore problemer decentralt i kommunen” udtaler Kirstine Langagergaard
Det er jeg helt enig i, og jeg foreslår derfor at der laves en kortlægning af hvilke muligheder der er i skolernes og kommunens haller for, at de ældre kan få nogle faste haltider rundt om i kommunens skole og idrætshaller, så de i højere grad kan komme i gang med at dyrke idræt og motion. Gerne om formiddagen, hvor det ikke kolliderer med idrætsforeningernes mange børneaktiviteter.
De ældres sundhed ligger mig meget på sinde. Sund kost og fysisk aktivitet betyder meget for at få overskud, livskvalitet og evnen til at kunne leve det liv man selv ønsker som ældre. Derfor har vi som kommune også en forpligtigelse til, at skabe de rammer de ældre har brug for, således at de kan komme i gang med at dyrke deres idræt.