20% af alle DUS ordninger i Aalborg Kommune skal i fremtiden være idrætsDUSér
Den 28. oktober blev de tre første DUS ordninger i Aalborg Kommune certifiseret af DIF (Dansk Idrætsforbund) som idrætsDUSer. Jeg synes at det er et markant skridt fremad for arbejdet med sundhedsfremme og forebyggelse i Aalborg Kommune. De tre DUS ordninger på Løvangsskolen, Gandrup skole og Langholt Skole har gennemgået en gennemgribende efteruddannelse og revision af deres pædagogiske arbejdsmetoder, således at idræt og fysisk aktivitet i fremtiden fylder væsentligt mere i deres arbejde uden at det er gået ud over de øvrige pædagogiske mål i arbejdet med at skabe trivsel, udvikling og læring blandt børnene.
Jeg mener at de tre DUS ordningernes initiativ er et eksempel til efterfølgelse hos andre DUS ordninger i Aalborg Kommune, og jeg mener derfor:
• At Aalborg Kommune i den kommende valgperiode skal sætte sig som mål at mindst 20% af DUS ordningerne i Kommune skal være certificeret som IdrætsDUSer.
• At skole og Kulturforvaltningen i samarbejde med forvaltning for sundhed og bæredygtig udvikling skal udarbejde en handlingsplan for at hvordan de DUS ordninger der ønsker at satse mere på sundhed, kan blive certificeret som IdrætsDusér.
• At der skal laves en målrettet informationsindsats til DUS-ordningerne i Aalborg Kommune i forhold til fordelene og mulighederne i at arbejde mere med sundhed og bliver certificeret som idrætsDUS.
Det er afgørende at vi har et klart fokus i forhold til at stimulere børnenes sundhed. Det skaber mere motiverede elever, de modvirker den fedmeepidemi som man desværre de senere år har set blandt børn, og modvirker kroniske lidelser som f.eks. diabetes 2 som flere og flere børn desværre også bliver ramt af.