Vores børn sundhed er noget som ligger alle forældre meget på sinde. Vi vil det bedste for vores børn, og vil gøre meget for at sikre at de får så god en start på livet som muligt. Desværre har udviklingen vist, at vi bliver mere og mere overvægtige i det danske samfund. Det rammer desværre også børnene, hvor nogle allerede i barndommen udvikler sygdomme som diabetes 2, som tidligere kun var noget som primært ramte ældre mennesker. Vi har i Aalborg Kommune igangsat projekt Vanebryderne, hvor vi forsøger at hjælpe de børn der allerede er blevet overvægtige, til et sundere liv. Men det optimale vil jo være, hvis vi kan forbygge overvægtsproblemerne og knække fedmekurven i nedadgående retning.
Derfor har vi i Aalborg Kommune i samarbejde med folkeoplysningsudvalget, SIFA og DGI igangsat projekt Sund mad i haller, hvor fem haller har lavet hvert deres bud på, hvordan man kan sende pomfritter, pølser og grillkyllinger på pension, og få salat, sportsboller og anden sund mad over disken og i maven, på de mange idrætsaktive børn. Jeg mener at projekt Sund mad i haller har været rigtigt godt, fordi vi med dette projekt, gennem aktiv handling, sikrer at mange flere børn får en helt anden mulighed for at spise sundt, få mere energi og forebygge overvægt. Resultaterne indtil nu har været lovende, og nu handler det om gennem en fokuseret indsats at sikre, at det i fremtiden er muligt at få sund mad i alle Aalborg Kommune haller og klubhuse.
Er på vej ned i byrådssalen for at vedtage budgetforliget for år 2012. Jeg bliver helt varm om hjertet ved tanken og de mange spændende ting det er lykkes at skabe flertal for, i en svær økonomisk tid. F.eks. 100 flere lønnede studiejobs i Aalborg Kommune, et massivt investeringsprogram i solceller, energibesparende foranstaltninger og energirenoveringer, telemedicin som forbedrer livskvaliteten for kronisk syge, forundersøgelse af en letbane i aalborg, større indsats for at rumme udsatte børn i folkeskole og børnehaver og meget meget mere. Det er skønt at opleve, at hvis man har viljen og visionerne, så kan man være med til at flytte mange ting i vores samfund.
Gert Andersen kritiserer søndag den 24. oktober beslutningen om at sætte et udendørs fitness anlæg op i Østre Anlæg. Aalborg er ikke Barcelona som han siger, og Aalborg Kommune har ikke subtropisk/tropisk klima, og skal derfor ikke satse på at opstille udendørs fitness anlæg.
Jeg er helt uenig med Gert Andersen. Jeg mener at det er vigtigt, at vi i vores parker og i vores rekreative arealer inspirerer folk til at være fysisk aktive. Tidligere var det sådan, at hvis man dyrkede sport gjorde man det næsten altid i en forening. Det er der mange der stadig gør, men der også rigtigt mange mennesker som vælger at stå uden for foreningslivet, og rigtigt mange som rører sig for lidt. Folkesundheden er en af de største velfærdspolitiske udfordringer vi har, og derfor er det også vigtigt at vi skaber mulighed for at folk spontant kan dyrke motion når de får lyst, eller når de lige har 20 minutter ekstra på en gåtur i parken. Det styrker folkesundheden, og giver de mange der står udenfor foreningerne nye muligheder for motion.
Rent faktisk er det ikke noget nyt, at kommunen opstiller muligheder for at dyrke motion, som man som borger kan benytte uden at være medlem af en forening. Skøjtebanen på CW Obels plads er et populært eksempel, og de mange bandebaner som f.eks. står i Kildeparken, på havnefronten, eller i mindre byer som Gandrup, er andre eksempler som også bliver benyttet af rigtigt mange mennesker.
Sidst men ikke mindst, vil jeg opponere mod Gert Andersens modstand mod, at lave sig inspirere af ting som findes i andre Europæiske storbyer. Ganske vist skal vi gøre meget ud af, at tilpasse det vi ser, til vores egne forhold her i Aalborg. Men jeg mener at der er vigtigt at vi i Aalborg Kommune har et åbent sind, og er parat til at lære af hvad man gør rigtigt og godt andre steder. Kun med et sådant åbent sind tror jeg, at vi har en chance for at markere os som den uddannelsesby og det vækstcenter vi gerne skal være for hele den Nordjyske region.
Kommunalordførerne Sofie Løhde og Rasmus Jarlov fra henholdsvis Venstre og Konservative, er spillet ud med endnu et forslag for at svinge pisken over kommunalpolitikerne, og indskrænke det lokalpolitiske råderum. Nu skal Borgmestrene på resultatløn. Resultatløn vil øge sammenhængen mellem indtægter og udgifter i Kommunerne mener de to kommunalordførere.
Jeg må sige, at jeg er ualmindeligt overrasket over forslaget. Tanken om at sætte borgmestrene på resultatløn er en absurd tanke, i forhold til det faktum, at borgmesteren og det øvrige byråd er demokratisk valgte. Borgmesteren skal ikke i sit daglige politiske arbejde, have sin egen lønningspose i tankerne. Han skal arbejde for at skabe den bedst mulige kommune for borgerne og for, at indfri de valgløfter han har givet i valgkampen. Hvis en borgmester skulle styres af en resultatlønskontrakt fastsat af regeringen, bliver det lokale demokrati sat ud af spillet. Jeg kan lige høre spørgsmålene for mig, til et borgermøde om besparelser, hvor skoleledere, forældre og pædagoger, sammenkæder borgmesterens ønske om at bringe orden i kommunens økonomi, med det faktum at han samtidigt bevilger sig selv lønforhøjelse. Tilliden mellem borgerne og de lokale folkevalgte vil falde til et minimum!
VK regeringen har, stærkt sekunderet af Dansk Folkeparti, længe arbejdet målrettet på, at indskrænke det kommunale økonomiske råderum, udsætte kommunerne for sanktioner og straf, og overdænge kommunerne med krav om kontrol og indberetninger. Forslaget om resultatlønskontrakt er blot det seneste skud på stammen. Hvis man som et tankeeksperiment, gav et bud på hvordan Sofie Løhde og Rasmus Jarlov selv skulle udforme en resultatløns kontrakt for borgmestrene, ville disse 6 punkter sikkert indgå:
1: Har borgmesteren sikret en stigning i antallet af opgaver der bliver varetaget af en privat leverandør.
2: Har borgmesteren indenfor det seneste år uddelt skattelettelser.
3: Hvor grundig har borgmesteren været med sparekniven. (Jo grundigere jo bedre)
4: Hvor meget har borgmesteren centraliseret i Kommunen.
5: I hvor høj grad har borgmesteren efterlevet alle anvisninger fra Finansministeriet.
6: Borgmestrene med de højeste kassebeholdninger, får en særlig bonus.
Punkterne taler for sig selv. Jeg håber ikke at forslaget om resultatløn for borgmestre nogensinde bliver en realitet, og håber i mit stille sind, at vi snart kan få en ny regeringen, som også tænker i at udvikle velfærden, i stedet for den afvikling den nuværende regeringen desværre arbejder målrettet for.
Pressemeddelelse
Aalborg den 16. september 2010
De unge bygger teltby i protest –
Byrådet bygger 2212 ungdomsboliger til de mange studerende i Aalborg
I dag vil gruppen, unge tar ansvar, opføre en teltby på gammeltorv for at protestere mod boligmanglen for unge mennesker i Aalborg. Aalborg markedsfører sig som uddannelsesby og arbejder målrettet for at tiltrække flere studerende, og unge tar ansvar, kræver derfor at der bliver gjort noget for at afhjælpe bolig manglen blandt unge.
Formand for Uddannelsesrådet i Aalborg synes jeg at det er fint at de unge gør opmærksom på de problemer som de oplever i forbindelse med boligmanglen i Aalborg. De har ret i, at her skal gøres noget. Og byrådet har hørt dem. For samtidigt med at de gør teltbyen klar på GammelTorv, 1. behandler byrådet budgetforslaget for år 2011 i byrådssalen. I budgetforslaget er der indregnet et historisk stort ungdomsbolig program, hvor Aalborg Kommune påregner at bygge 2212 ungdomsboliger i Aalborg Kommune. En markant udvidelse af ungdomsboligkapaciteten i Aalborg Kommune, og noget som helt sikkert vil bidrage til at løse boligproblemerne i Aalborg.
Jeg er rigtigt glad for at Aalborg har fået så stor succes som uddannelsesby, og at både Aalborg Universitet og University Collage har fået historisk store optag. Byrådet foretager også store investeringer for at styrke Aalborg som uddannelsesby. Her er Nordkraft er godt eksempel, de 2212 nye ungdomsboliger er et andet.
Jeg står gerne til rådighed for yderligere kommentarer.
Mange hilsner
Thomas Kastrup-Larsen
Uddannelsesbyen Aalborg Boomer
Aalborg som uddannelsesby har målt på tilstrømningen af nye studerende, udviklet sig til en rendyrket succes. Aalborg Univesitets optag er steget med ca. 40% på blot 5 år. 2757 er pt. blevet optaget i år, og dertil kommer at antallet af optagne traditionelt stiger i efteroptagelsesperioden, hvor studerende der har fået afslag på drømmestudiet søger nye veje. Det er noget der er til at tage at føle på, og noget som er med til at understøtte en positiv befolkningsudvikling i Aalborg Kommune og noget af en vitaminindsprøjtning til erhvervslivet i hele området.
Tidligere har det været sådan, at når Aalborg Universitet er gået frem er andre nordjyske uddannelser gået tilbage. Sådan er det heldigvis ikke denne gang. University Collage Nordjylland som bl.a. rummer sundhedsuddannelser, lærer- og pædagoguddannelserne melder også om stor søgning, og samlet set er der optaget 13 % flere studerende på de Nordjyske uddannelsesinstitutioner end sidste år. Rigtigt gode nyheder.
Det er altid dejligt når noget lykkes og der kommer en positiv udvikling, men det er vigtigt at vi ikke tager succesen for givet. Vi skal målrettet arbejde på at styrke det efterhånden gode ry som Aalborg har fået som uddannelsesby. Det skal være cool at tage sin uddannelse i Aalborg. Her er byen allerede i gang med store investeringer på, bl.a. havnefronten som klart giver Aalborg karakter af en fremsynet og spændende by at bo og uddanne sig i, men det massive ungdomsboligprogram med mange hundrede nye ungdomsboliger, er også med til at sikre at unge der tager deres uddannelse i Aalborg kan få gode og sikre rammer at starte deres nye uddannelse i.
Sidst men ikke mindst har der i Nordjyske Stiftstidende været en undertone af at, det var bedst hvis alle pladserne på f.eks. lægestudiet gik til nordjyder. Det er naturligvis dejligt at nordjyder gerne vil uddanne sig lokalt, men det er mindst lige så vigtigt at vi er i stand til at tiltrække unge fra hele landet. Derfor skal vi være glade for, at der er mange unge fra andre steder i Danmark der byder ind på uddannelsespladserne i Nordjylland. Det er en berigelse af vores samfund, som jeg meget nødig ville være for uden.
Fantastisk med ny lægeuddannelse på Aalborg Universitet
Lægeuddannelsen i på Aalborg Universitet er netop blevet godkendt. Hvilken god nyhed for Aalborg og hele Nordjylland. Lægeuddannelsen vil være med til at mindske lægemangelen i Nordjylland, den vil være med til at skubbe på den erhvervsudvikling indenfor sundheds- og bio/medicoområdet, som vi så gerne vil have i Nordjylland. Og sidst men ikke mindst vil den være med til at styrke Aalborg som uddannelsesby.
Den har været en hård kamp at få lægeuddannelsen til Nordjylland. Der har været ualmindeligt mange benspænd fra dele af lægestanden og Århus Universitet, der gerne ville beholde hævdvundne privilegier. Men heldigvis vandt fornuften og hensynet til de åbenlyse behov som Aalborg og Nordjylland har for, at få en lægeuddannelse. Det er nu vigtigt at vi alle støtter op om Aalborg Universitets videre arbejde med lægeuddannelsen, både i forhold til at skabe uddannelsespladser og i forhold til at gode forhold for de kommende lægestuderende, så de bliver i området efter endt uddannelse. Aalborg Kommune har pt. Ca. 800 nye ungdomsboliger på programmet, så vi gør vores for at sikre at de nye kommende læger, kan få gode boliger som kan danne rammen om deres studieliv. Dertil kommer at investeringerne i Nordkraft, havnefonten og meget andet, allerede er ved at løfte Aalborg som uddannelsesby, så vi kan konkurrere på lige fod med andre gode uddannelsesbyer i Norden.
Med lægeuddannelsen på Aalborg universitet, har vi nået en milepæl for udviklingen af Aalborg og Nordjylland. Den er et eksempel på, at det kan betale sig at kæmpe for noget, hvis man har en god sag. Og det havde vi, med den nye nordjyske lægeuddannelse.
Massive besparelser på kernevelfærden
Regeringen har omsider meldt ud, hvad den såkaldte nulvækst pakke betyder. Den betyder 4 mia. i besparelser på kommunerne og 6 mia. i besparelser på de statslige områder. Der er ingen tvivl om, at det er besparelser som vil betyde massive forringelser i den offentlige velfærd. Skoler, børnehaver, ældreplejen kommer til at holde for endnu en gang, samtidigt med at regeringen på ingen måde kunne finde på at røre ved de skattelettelser, som den for nyligt delte ud til danskerne. Pudsigt nok, var regeringens nyeste omgang skattelettelser også på ca. 10. Mia. kr., og nu må regeringens påstande om at man både kan få skattelettelser og mere velfærd på samme tid være skudt ned en gang for alle.
Jeg er alvorligt bekymret for det danske velfærdssamfund, og for kvaliteten af ældreplejen, folkeskolen, sundhedsområdet m.v. som kommunerne kan levere overfor borgere. Jeg hører ikke at folk oplever at den offentlige service er for høj, tvært imod. Derfor vil yderligere besparelser blot forstærke tendensen i det danske samfund, hvor folk vælger private løsninger, frem for offentlige. Dermed udhules velfærdssamfundet, med os alle sammen som tabere.
Der er brug for en ny politisk og økonomisk kurs i Danmark. I stedet for hver eneste gang at prioritere skattelettelser og det private marked, har vi brug for en regering som prioriterer en anstændig velfærd og et samfund som ikke er indrettet efter hvem der har den største tegnebog og den smarteste bil. Kort sagt en ny Socialdemokratisk ledet regering.
Vi skal satse på Campus på Godsbanearealet
Erhvervsmægler Stig Thielmann foreslår på vegne af Asger Enggaard, at den vestlige del af Østre havn skal udvikles til et campus område. Stig Thielmann mener der er plads til at både Godsbanearealet og Østre havn bliver til Campus område. Jeg kan naturligvis godt forstå at Asger Enggaard er interesseret i, at udvikle Østre Havn i en tid hvor byggebranchen har det svært, men jeg mener at det er en dårlig ide at Østre havn skal udvikles som et konkurrerende alternativ til vision om Campusområde på Godsbanearealet.
Det mener jeg for det første fordi, at hvis Aalborg kommune skal skabe et campus område, hvor der virkeligt sker noget, hvor der samles mange uddannelser, vil det udvande visionen, hvis der satses på to eller flere områder. Vi risikerer at få nogle halve løsninger, som ikke understøtter Aalborg Kommunes ønske om at styrke Aalborg som uddannelsesby, og dermed ikke vil være et aktiv i kampen om at tiltrække endnu flere studerende til Aalborg.
For det andet mener jeg, at Godsbanearealet er meget bedre rent infrastrukturmæssigt. Det er det mest centrale sted for den kollektive trafik i hele Nordjylland, hvor busser og tog fra alle sider stråler ind mod dette centrale punkt. Jeg tror at en placering af campus på godsbanearealet, vil få flere til at tage bussen eller toget, på vej til uddannelse, i stedet for at tage bilen. Vi har rigeligt med bilkøer i Aalborg og når vi får muligheden for, at placere et campusområde lige op og ned af det mest centrale punkt for den kollektive trafik, skal vi da udnytte det til at styrke den kollektive trafik. Der er pt. ingen kollektiv trafik betjening af Østre havn, og Stig Thielmanns argumenter om, at Østre havn ligger tæt ved motorvejen siger hele. Jeg mener derfor at Aalborg Kommune fortsat skal satse på Godsbanearealet som Campusområde. Østre havn vil i mine øjne egne sig væsentligt bedre til boliger og erhverv.
Kommunerne bør sige fra overfor regeringen
Alle danske Kommuner mødes i Aalborg den 18. marts til KL Landsmøde for, at vælge formand og ny bestyrelse for Kommunernes Landsforening. Jeg tror at mødet i år bliver særligt vigtigt, for kommunerne er presset fra alle sider. Den økonomiske krise har gjort store indhug i kommunernes indtægter og øget de sociale udgifter kraftigt, og samtidigt har regeringen dekreteret at den i fremtiden vil tørre regningen for den økonomiske krise og for regeringens ufinansierede skattelettelser af på kommunerne. Det kræver ikke megen fantasi for at regne ud, hvad resultatet af denne cocktail bliver. Massive besparelser og nedskæringer på kernevelfærdsydelserne, så som folkeskole, daginstitutioner m.v.
Regeringen har også meldt ud, at den ikke mener at det vil få konsekvenser for borgerne, at der skal skæres ned. Kommunerne kan bare tilrettelægge arbejdet mere effektivt. Gad vide om de selv tror på den? Jeg synes ikke det lyder videre troværdigt, og det afspejles vel også af debatten om folkeskolen, hvor Undervisningsministeren vil åbne op for, at klasserne i folkeskolen kan blive større end 28 elever. Flere elever i klasserne vil selvfølgelig være billigere, men vil det sikre at alle lærer noget og at vi får en folkeskole i verdens klasse? Svaret giver sig selv, og regeringens postulater om at besparelser ikke har konsekvens for borgerne, er helt og aldeles utroværdige.
Der venter derfor kommunerne en ganske alvorlig kamp, som man på kvalificeret måde skal tage i de kommende år. Der er brug for at KL klart og tydeligt melder fra overfor regeringens spareprojekt, ligesom kommunerne bør komme med kvalificerede bud på hvordan vi kan udvikle vores velfærdssamfund, med udgangspunkt i holdbare lokale løsninger. En opgave som jeg håber det nye Socialdemokratiske formandskab for KL, kan løse på tilfredsstillende vis.