Thomas Kastrup-Larsen » Page 'Nyt super sygehus i Aalborg øst'

Nyt super sygehus i Aalborg øst

Hvor bliver jeg dog glad over at det er lykkedes at få presset igennem, at vi skal have et supersygehus i Aalborg Øst. Det bliver et kæmpe løft for hele sundhedsvæsnet i Nordjylland, et kæmpeløft for Aalborg øst og det er den helt rigtig løsning i forhold til de mange trafikale, og infrastrukturmæssige problemer der ville være ved udbygningen af sygehus syd. Stort tillykke til Regionsrådsformand Ulla Astmann og alle de andre på regionen, som har kæmpet med sagen og fået den igennem regeringens mange bureaukratiske udvalg. Nu mangler vi "blot" at få godkendt Aalborg Universitets ansøgning om at få lov til at oprette en fuld lægeuddannelse, så er en hel del af de største knaster på sundhedsområdet i Nordjylland blevet ryddet af vejen. Vi vil fra Aalborg kommunes side virkeligt lægge os i selen i forhold til at hjælpe regionen med planlægning og alle andre ting som f.eks. kollektiv transport til det nye sygehus, for at vi kan få en hurtig og god proces om det nye sygehus. Det manglede da også bare. Læs mere: http://www.tv2nord.dk/default.asp?PageID=5&NewsCategoryID=1&NewsID=228026

Stil et spørgsmål?

Kan du lide denne side? Spræd ordet!
delicious digg google
stumbleupon technorati Yahoo!

Stil et spørgsmål?

Top of page /