Venstre lader hånt om miljøet
Venstre lader hånt om miljøet
Venstre fremsatte på byrådsmødet den 15. Juni et beslutningsforslag, hvor partiet foreslog at byrådet skulle tilslutte sig en 3. limfjordsforbindelse over Egholm. Partiet mente at byrådet, upåagtet at der netop nu pågår et arbejde med en VVM redegørelse, som skal beskrive konsekvenserne for miljøet ved 3. Limfjordsforbindelse over Egholm, skulle træffe beslutning allerede nu.
Jeg er meget overrasket og Venstres holdning. En ting er at Venstre går ind for en 3. limfjordsforbindelse over Egholm, men at forsøge at presse en beslutning igennem om den 3. limfjordsforbindelse, inden de miljømæssige konsekvenser er afklaret, synes jeg er stærkt betænkeligt. Miljøet har aldrig været Venstres mærkesag, men når Venstre fuldstændigt vil lade hånt om miljøet i sagen om den 3. Limfjordsforbindelse, synes jeg sætter nye standarder for hårdhændet planlægning.
Heldigvis stod Venstre alene med forslaget i byrådet. Resten af byrådet udsatte sagen og ville ikke tage stilling før VVM-redegørelsen er gjort færdig, og konsekvenserne for miljøet er kendt. Min egen holdning til den tredje limfjordsforbindelse er klar. Jeg går ikke ind for nogen af de Vestlige linieføringer. Et ekstra tunnelrør ved den eksisterende Limfjordstunnel er rigeligt til, at løse de nuværende og fremtidige trafikproblemer.
Stil et spørgsmål?