Thomas Kastrup-Larsen » Archive of 'jun, 2009'

Årets første sommerhavørred i hus Ingen kommentarer endnu

Jeg fangede årets 1. sommerhavørred på min fisketur til Lindenborg Å i morges. Det var første gang at jeg var ude for at fiske efter opgangshavørrederne, så jeg er rigtigt godt tilfreds med at der var gevinst i første forsøg. Ørreden var 42. cm lang, og dermed ingen kæmpe. Men den var der og det var rigtigt sjovt at fange den. Sekundet efter at den havde taget fluen, strøg den ud af vandet i en serie spring. Heldigvis var den godt kroget, så ørreden kom på land og ender på grillen i aften til min kones store fornøjelse.

Et styk sommerhavørred
Et styk sommerhavørred
Smuk morgenstemning ved Lindenborg Å

Smuk morgenstemning ved Lindenborg Å

Sommerferien lige rundt om hjørnet Ingen kommentarer endnu

I morgen har jeg sidste arbejdsdag inden sommerferien, vejret er ualmindeligt godt, og jeg tog derfor forskud på feriens glæder ved at tilbringe en halvtime i hængekøjen under kirsebærtræerne i min have sammen med Aksel. Det var super hyggeligt og afslappende. I nat kl. 01.30 er det planen at jeg skal tage endnu mere forskud på ferien, ved at tage en på en fisketur til Lindenborg Å. Der er masser af havørreder i Åen. Måske er der en af dem som falder for mine fluer. Jeg drømmer allerede :-)
Aksel hygger sig i hængekøjen

Aksel hygger sig i hængekøjen

Friture og burgere ud af haller og idrætsforeninger Ingen kommentarer endnu

Udvalget for Sundhed og Bæredygtig Udvikling vedtog onsdag den 24. juni en indsats i forhold til at få sund mad ind i Aalborg Kommunes idrætsforeninger og haller. Hallerne er idag i alt for høj grad domineret af produkt sortimentet fra Flensted og andre Fats food leverandører, og det er hverken sundt eller det man har brug for, hvis man skal dyrke idræt. Vi skylder vores børn at give dem et sundt alternativ til pomfritterne og burgerne. Derfor er jeg rigtigt glad for, at vi sammen med SIFA (De samvirkende idrætsforeninger i Aalborg og Folkeoplysningsudvalget, nu har sat en massiv indsats i gang for, at få bl.a. sunde boller og frugt ind i Aalborg Kommunes haller og idrætsforeninger. Læs mere  http://www.nordjyske.dk/aalborg/forside.aspx?ctrl=10&data=28%2c3302704%2c2875%2c3

Super hyggelig sankt hans i Hammer bakker Ingen kommentarer endnu

Jeg holdt  Sankt Hans tale i Grindsted ved Hammerbakker. Bålet lå i en dal midt inde i skoven. Det var super idylisk, og der var mødt ca. 300 mennsker op i alle aldre. Anna og børnene var taget med, og vi havde en rigtigt hyggelig Sankt Hans med bål, snobrød og hyggeligt samværd.

En perfekt opladning til den sommerferie der venter lige rundt om hjørnet. Jeg skal helt sikkert på fisketur i Lindenborg Å i ferien. Jeg har været inde og kigge på de fangster der hidtil er blevet offentligtgjort på Nordjysk Lystfiskerforenings hjemmeside. Det trækker voldsomt i mig når jeg ser dem. www.nl1917.dk . Hvorfor har jeg dog ikke haft tid til at være afsted endnu?

Heksen har fået ild i Skørterne

Heksen har fået ild i Skørterne

Smukke sommerdage på Tåsinge Ingen kommentarer endnu

Weekenden blev tilbragt sammen med familen på Tåsinge der ligger mellem Svendborg og Langeland. Der var utroligt smukt, og vi fik virkeligt koplet af i det maleriske sydfynske landskab. Aksel havde i øvrigt den store oplevelse at køre på ladvogn efter en gammel traktor og en uendeligt store glæde at inspicere en gravko. Gad vide hvor små drenges store begejstring for alt hvad der er stort og kan larme kommer fra? nønn nønn nønn Begejstringen ville inden ende tage.

Aksel er ude og køre på Ladvogn

Aksel er ude og køre på Ladvogn

Aksel peger stærkt begejstret på gravkoen

Aksel peger stærkt begejstret på gravkoen

Uvorne piger badede i springvand Ingen kommentarer endnu

Da jeg igår hentede børnene i diverse institutioner, skulle vi lige forbi Harldslund bibliotek for at aflevere en Harry Potter film. Jeg afleverede filmen så hurtigt som muligt, og da jeg kom ud var Pigerne begyndt at bade i springvandet ud for Haraldslund?!#!#??¤¤¤!!! Heldigvis havde de taget skoene af ;-) Der er nu mange sjove oplevelser, når man er sammen med børnene.

Clara i springvandet ved Haraldslund

Clara i springvandet ved Haraldslund

Spændende Sundhedshus på vej i Aalborg Øst Ingen kommentarer endnu

Jeg var onsdag den 17. juni til seminar om det fremtidige spændende sundhedshus, som Aalborg Kommune sammen med andelsboligforeningen himmerland og Region Nordjylland arbejder for at etablere i Aalborg Øst. Baggrunden for sundhedshuset er udsigten til mangel på læger i Aalborg Kommune i fremtiden, og ønsket om at løfte Aalborg Øst som bydel.

Der er rigtigt mange spændende perspektiver i at etablere et sundhedshus i Aalborg Øst. Dels kan vi ved at samle mange læger, fysioterapeuter, tandlæger, sygeplejersker og andet sundhedspersonale, og lave et spændende sundhedstilbud der sætter nye standarder for, hvilken sundhedsservice patienterne kan få i nærmiljøet. Og dels kan sundhedshuset blive et positivt fyrtårn for Aalborg øst, hvor det også var oplagt at etablere et samarbejde med den forhåbentligt kommende lægeuddannelse på Aalborg Universitet og det forhåbentligt kommende sygehus i Aalborg øst om forskning og udvikling.

Der var stor kreativitet og engagement for de ca. 80 deltagere på seminariet, hvor politikere, praktiserende læger, borgere fra lokalområdet, embedsfolk m.v. bidrog til at skabe en stærk og fælles vision for det kommende sundhedshus. Sundhedshuset i Aalborg Øst er en sag jeg vil følge helt til dørs. Jeg håber meget at vi lykkes med, at skabe et levedygtigt og  markant Sundhedshus.

De mange ideer samles på plancher

De mange ideer samles på plancher

Stort engagement

Stort engagement

Venstre lader hånt om miljøet Ingen kommentarer endnu

Venstre lader hånt om miljøet

Venstre fremsatte på byrådsmødet den 15. Juni et beslutningsforslag, hvor partiet foreslog at byrådet skulle tilslutte sig en 3. limfjordsforbindelse over Egholm. Partiet mente at byrådet, upåagtet at der netop nu pågår et arbejde med en VVM redegørelse, som skal beskrive konsekvenserne for miljøet ved 3. Limfjordsforbindelse over Egholm, skulle træffe beslutning allerede nu.

Jeg er meget overrasket og Venstres holdning. En ting er at Venstre går ind for en 3. limfjordsforbindelse over Egholm, men at forsøge at presse en beslutning igennem om den 3. limfjordsforbindelse, inden de miljømæssige konsekvenser er afklaret, synes jeg er stærkt betænkeligt. Miljøet har aldrig været Venstres mærkesag, men når Venstre fuldstændigt vil lade hånt om miljøet i sagen om den 3. Limfjordsforbindelse, synes jeg sætter nye standarder for hårdhændet planlægning.

Heldigvis stod Venstre alene med forslaget i byrådet. Resten af byrådet udsatte sagen og ville ikke tage stilling før VVM-redegørelsen er gjort færdig, og konsekvenserne for miljøet er kendt. Min egen holdning til den tredje limfjordsforbindelse er klar. Jeg går ikke ind for nogen af de Vestlige linieføringer. Et ekstra tunnelrør ved den eksisterende Limfjordstunnel er rigeligt til, at løse de nuværende og fremtidige trafikproblemer.

Positive kvinder bød regnen trods 1 comment

Det var en rigtigt god oplevelse at starte Femina kvindeløb i Aalborg, hvor ca. 6400 kvinder deltog. Løbet har været udsolgt i mere end 2 måneder, og det siger en masse om, hvor meget kvinder har taget budskaberne om motion og sund livsstil til sig, og hvor godt et løb Femina kvindeløb er. De mange frivillige og arrangørerne har virkeligt forstået at arrangere et kvalitetsløb der får folk til at komme igen år efter år.

Regnen silede ned en stor del af tiden under femina kvindeløb, men det generede ikke deltagerne synderligt. Når først man har fået løbeskoene på, betyder en smule regn ikke det store. Der er efterhånden rigtigt mange gode løb i Aalborgområdet man kan deltage i. Jeg ser personligt meget frem mod Fjordmarathon hvor jeg regner med at gennemføre mit andet marathonløb. Aalborg fortjener et stort og flot marathonløb. Jeg håber derfor at der kommer stor tilslutning til Fjordmarathon og at løbet bliver en tilbagevendende succes i Aalborg.

Regnen silede ned

Regnen silede ned

Opvarmningen er igang

Opvarmningen er igang

Opvarmningen er igang

Opvarmningen er igang

Sundhedsbus vedtaget Ingen kommentarer endnu

Vi havde et rigtigt godt møde i udvalget for Sundhed og Bæredygtig udvikling i dag, hvor udvalget blev enige om at bevilge 700.000 kr. til indkøb og indretning af en sundhedsbus, der kan tage ud på arbejdspladser, skoler og til markeder m.v. for at sætte sundhed på dagsordenen. Der vil i bussen være mulighed for at få foretaget sundhedstjek og få råd og vejledning om sund livsstil.

Grunden til at vi anskaffer sundhedsbussen er, at vi oplever en meget stor interesse for og efterspørgsel efter vores sundhedsydelser, og med en sundhedsbus får vi mulighed for, hurtigt og effektivt, at rykke ud til arbejdspladser og arrangementer. Dertil kommer at bussen skal dekoreres så den bliver utroligt synlig, og vi får dermed let ved at gøre opmærksom på vores mange tilbud og budskaber i forhold til forebyggelse og sundhedsfremme.

Forebyggelse og sundhedsfremme er en af de vigtigste velfærdspolitiske udfordringer, og vi skal gøre en markent indsats hvis vi for alvor skal gøre en forskel, i forhold til at fremme Aalborggensernes sundhed. Sundhedsbussen er endnu en brik i denne indsats.

Heldigvis er der allerede mange der allerede har taget budskaberne om en sundere livsstil til sig. Jeg er meget glad for, at jeg idag får mulighed for at åbne Femina Kvindeløb i skovdalen, hvor 6400 kvinder motionerer sammen. Løbet er uden sammenligning Nordjyllands største motionsløb. 6400 kvinder der går foran !

Top of page /